Opskrift: Citrontærte

Denne opskrift er fra bogen “Grundkøkken” som er helt fantastisk – af Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg.
Opskriften er lavet lidt om, efter hvordan jeg synes man også kan lave den, uden at den bliver mindre ringe af den grund. :)

Opskriften er til 6-8 personer.

Ingredienser
Mørdej
125g. koldt smør
100g. sukker
1 æg
250g. mel

Fyld
12 pasteuriserede æggeblommer
150g. sukker
150g. citronsaft
Revet skal af 1½-2 citroner
1 vaniljestang
150g. smør

Flormelis til drys/pynt
Flødeskum eller creme fraiche

Fremgangsmåde
Mørdej: Smuldr det kolde smør i melet. Tilsæt sukker og æg, saml dejen hurtigt. Pak dejen ind i film og læg den i køleskabet i ½-1 time.

Rul dejen tyndt ud og læg den i en smurt tærteform. Dejen skal dække både bund og sider. Læg et stykke bagepapir over med 200g. kikærter eller andre bælgfrugter, for at holde dejen nede.

Sæt formen i en forvarmet ovn ved 170 grader, i 15 min til dejen har sat sig. Fjern både bagepapir og kikærter. Bag tærten videre i yderligere 10-15 min., eller til den er gylden. Køles dernæst af.

Citroncreme: Æggeblommer, sukker og limesaft og halvdelen af citronskallen kommes i en gryde, samt kornene fra en vaniljestang. Det hele koges op under kraftig pisken til cremen bliver tyk.

Tag gryden af varmen og lad det køle af til det har en temperatur på 40 grader. Pisk smøret i, lidt af gangen til den bliver blank og cremet. Hæld citroncremen i tærtebunden og sæt tærten koldt så cremen sætter sig.

Ved servering drysses tærten med flormelis og citronskal – server tærten med letpisket flødeskum eller creme fraiche.

Kom gerne med tips og/el. bemærkninger i kommentarfeltet så vi alle kan gøre brug af det.

Velbekomme og god fornøjelse! ;)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>